|
Foreningens arbejdeEuro-Toques er anerkendt af EU som lobbyorganisation i spørgsmål, der omhandler lovgivning på fødevareområdet, og fungerer i forhold til EU som ambassadør for kvalitetsfødevarer. I EU-regi koncentreres lobbyindsatsen om at få indføjet et kvalitetsaspekt i al lovgivning på fødevareområdet, og foreningen har i den forbindelse udgivet en ”grøn bog”. Vi påvirker lovgivningsarbejdet i EU via organisationen CELCAA, der udøver lobbyisme på vegne af 23 fødevareorganisationer.
Euro-Toques har medvirket ved udarbejdelsen EU’s omfattende mærkningsordning, som garanterer oprindelse og produktspecialteter.
Foreningens arbejde i DanmarkI Danmark er Euro-Toques bl.a. involveret i arbejdet med Fødevareministeriets mærkningsordning for kvalitetsfødevarer. Den danske afdeling arbejder i lighed med de øvrige afdelinger tæt sammen med de nationale instanser, der udfører beslutninger truffet i EU.
Foreningen arbejde har i den seneste periode ligget stille i Danmark, men foreningen er nu klar til igen at smøge ærmerne op. Euro-Toques har dog de seneste år afholdt en årlig elevkonkurrence for kokkeelever. |
|
|
|